Udlejningskonsulent til branchens grønneste virksomhed

Er du lige så glad for at hjælpe kunder, som du er for at holde det logistiske overblik? Og vil du støtte op om den grønne agenda i Danmarks bedste modul-udlejningsvirksomhed?

Du får en hverdag, hvor der sker meget – du vil få ansvaret for udlejning af vores studieboliger til de studerende. Du skal servicere vores mange andre kunder, afdække deres behov. Det sidste, du kommer til, er at kede dig.

– Kim Bækgaard, salgsdirektør

Midlertidigt byggeri, der tænker langsigtet

Vi producerer modulbyggeri som midlertidige skurbyer, skoler og kontorer, som efter endt brug kan udlejes på ny. Genbrugstanken er lige så bærende i vores produktion, hvor 80 % af materialerne kan recirkuleres. Du kan læse mere om vores produkter og fokus på bæredygtighed her.

Du jonglerer med kundeservice og logistik

Du får ansvar for kontakten og udlejning af studieboliger samt leveringen til håndværkerkunder, der fx har brug for at leje en skurvogn hos os i en kortere periode.

Som en naturlig del af kundekontakten spørger du ind til kundernes behov og afdækker, om vi kan hjælpe dem med andre ting som fx aircondition. Din hovedopgave bliver at:

  • udleje studieboliger og kundeservice opgaver vedr. dette
  • udleje vores materiel til kunder, der selv kontakter os telefonisk
  • oprette lejekontrakter i vores system

Et erfarent team, der er glade for forandring

Du bliver en del af et team med 2 andre udlejningskonsulenter, som tilsammen har mere end 10 års erfaring. Her er folk blevet hængende, fordi der bliver ved med at være mulighed for at finde nye, kreative løsninger at finde i en omskiftelig dagligdag.

Vi håber, at du kommer med nogle gode idéer til, hvordan vi kan gøre tingene smartere – for vi har et fladt hierarki, hvor der er masser af plads til, at du kan komme på banen.

– Kim Bækgaard, salgsdirektør

Du har et godt overblik, og du:

  • er god til engelsk
  • dygtig til at arbejde i business central
  • stor tålmodighed med de studerende
  • har måske erfaring med materialeudlejning eller er en haj til kundeservice, logistik og koordinering
  • nyder at gøre oplevelsen god og smidig for kunden
  • bliver motiveret af at skabe resultater og lukke kontrakter.

Klar til at fremme bæredygtighed i byggebranchen?

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte salgsdirektør Kim Vennize Bækgaard på 7020 3566.

Send en kort ansøgning og dit CV allerede i dag via knappen “Ansøg”. Ansøgninger, der ikke er sendt via knappen, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!