Conrum vinder bæredygtighedspris

Conrum vinder bæredygtighedspris

En hyldest til sydjysk erhvervsliv

Conrum har vundet Den Sydjyske Erhvervspris for sit arbejde med at gøre cirkulært byggeri skalérbart.

Den Sydjydske Erhvervspris uddeles hvert år af Erhvervshus Sydjylland og JydskeVestkysten som en hyldest til virksomheder i landsdelen, der har gjort sig særligt bemærket inden for kategorierne bæredygtighed, digitalisering eller eksport.

Den Sydjydske Erhvervspris 2025 blev uddelt den 21. maj 2026, hvor de i alt 15 nominerede i de tre kategorier var samlet til prisuddelingen, der foregik i idylliske forårsomgivelser på Tørning Mølle ved Vojens.

Dommernes begrundelse

I kategorien bæredygtighed blev Conrum udnævnt som vinder, og dommernes begrundelse lød bl.a.:

"Gennem modulbyggeri, hvor bygninger kan demonteres, flyttes og genopføres, reducerer Conrum markant både materialeforbrug, affald og CO₂-udledning. Samtidig arbejder virksomheden systematisk med ansvarlige materialevalg, sporbarhed og certificeringer, hvilket sikrer en høj grad af dokumentation og troværdighed i deres bæredygtighedsindsats.

Conrum formår ikke blot at levere løsninger med dokumenteret effekt, men også at pege fremad med et betydeligt skaleringspotentiale i byggebranchen.

Med en sund forretning, en tydelig ESG-profil og løsninger, der kan udbredes bredt, viser Conrum, hvordan bæredygtighed kan drive både innovation og forretningsudvikling i en traditionel branche."

En anerkendelse der varmer

Hvorfor prisen og anerkendelsen af Conrums arbejde med at gøre cirkulært byggeri skalérbart varmer hos Conrum, sætter ESG & Bæredygtighedschef Lene Mi Ran Kristiansen gerne ord på:

"I Conrum er vi grundlæggende født cirkulære. Modulbyggeri gør op med den gængse forestilling om bygninger som stationære konstruktioner og tilbyder i stedet et dynamisk alternativ, som kan genbruges, flyttes, skaleres op og ned og ændre funktion over tid.

Udover den indbyggede grønne medvind i vores forretningsmodel har vi også prioriteret og investeret tidligt i udvikling, energi- og ressourceoptimering samt certificering forud for lovgivningen. Vi er klar til at løfte vores del af den vigtige og nødvendige grønne omstilling i dansk byggeri. Derfor er det dejligt, når det arbejde, man gør, bliver positivt bemærket."

Conrums bæredygtighedschef, Lene Mi Ran Kristiansen, Teknisk Chef, Brian Hedegaard-Jensen og Morten Damgaard Erhvervschef Vejle Kommune

Den Sydjydske Erhvervspris uddeles i tre kategorier, og årets øvrige vindere blev VVS Søberg i kategorien digitalisering samt MacArtney i kategorien eksport.

← Tilbage til presserum